Demenssygdomme skyldes fremadskridende hjernesygdom, det kan ramme både yngre og ældre, og har store konsekvenser for både berørte og pårørende. Via psykologsamtaler kan du/I fx få støtte til at arbejde med accept, tilpasning og livskvalitet trods sygdom, få mere viden om specifikke demenssygdomme og symptomer, og få konkrete redskaber til at mestre symptomer i hverdagen.
Demens er en fælles betegnelse for en række hjernesygdomme, som har det tilfælles, at de medfører gradvis svækkelse af hjernens funktioner. De hyppigste årsager til demens er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body Demens og pandelapsdemens.
De hjernefunktioner, der i første omgang svækkes, er oftest de kognitive funktioner, fx hukommelse, koncentration, sprog, rumlig orienteringsevne og evnen til at skabe overblik og struktur. Når disse færdigheder svækkes, bliver vi gradvist dårligere til at kunne løse opgaver og problemer i hverdagen, og vi bliver mere afhængige af, at andre støtter og hjælper os.
Demenssygdomme kan dog påvirke alle funktioner i hjernen. Dermed påvirker demenssygdomme også vores følelsesliv, kommunikation og adfærd. De forskellige demenssygdomme rammer forskellige områder af hjernen, og derfor er der stor forskel på, hvilke symptomer man først bemærker, og hvordan symptomerne udvikler sig.
Symptomerne varierer selvfølgelig alt efter, hvilken specifik demenssygdom man har. Derudover kan der også være stor forskel fra person til person. Livet med demens afhænger både af, hvor længe man har haft sygdommen, og af en række individuelle faktorer, fx ens livssituation, om man i øvrigt er rask og i god fysisk form, hvilke muligheder man har for at mestre den ændrede livssituation, samt de relationer og den støtte, man har omkring sig i hverdagen.
Ny med en demenssygdom
At komme fra de svære snakke – til de gode samtaler
Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer, når vi får at vide, at vi – eller vores pårørende – har en kronisk fremadskridende sygdom som en demenssygdom. Nogen kan føle en vis lettelse over at få et svar på årsagen til forandringer og symptomer – måske efter et langvarigt og svært udredningsforløb. Oftest blandes det dog med uro omkring fremtiden og mange store livsspørgsmål. Hvordan livet skal leves nu og fremover?
Personer med demens er netop ramt på fx hukommelse, sprog og overblik. Dette kan også omfatte nedsat evne til at have fuld erkendelse af sygdommens omfang og konsekvenser (som også er evner, der styres af vores hjerne). Det er dog vigtigt at bemærke, at dette er meget forskelligt. Mange med en demenssygdom har også stor indsigt og har mange svære følelser i forbindelse med at have fået en demensdiagnose. Det er altid til stor gavn at tale om situationen (hvis alle partere kan og vil tale om det) – men man kan have brug for hjælp og støtte til at komme fra de svære snakke til de gode samtaler.
Pårørende
Demenssygdom bliver også de pårørendes livssituation
Nogen har for vane at sige, at demenssygdom er de pårørendes sygdom. Det er jeg ikke enig i. Demens påvirker i høj den grad personen, der har sygdommen. Men demenssygdom bliver også de pårørendes livssituation. Det kan ikke undgås. Demenssygdomme kommer imellem os.
Tidligt i sygdomsforløbet står de pårørende ofte med mange bekymringer om, hvordan livet bedst kan indrettes nu og fremover, og hvordan personen med sygdommen bedst støttes – samtidig med at der skal være plads til at være familie, og den pårørende også skal have fokus på sin egen trivsel og livssituation. Det er oftest ekstremt svært at håndtere, og det bliver endnu sværere, efterhånden som sygdommen forværres.
Ingen kan klare livet med demens alene. Det er vigtigt, at man taler med andre om denne ændrede livssituation og de ændringer, der sker, efterhånden som sygdommen skrider frem. Det giver mulighed for, at man kan forstå sin egen situation, sine egne følelser og reaktioner og finde vejen videre. Det er også vigtigt, at man inddrager andre familiemedlemmer og pårørende, så man kan finde fælles forståelser og støtte hinanden. Men det kan være svære samtaler, og familiesamtaler hos en psykolog kan være en god måde at få støtte til de svære samtaler.
Livet med demens hos yngre
En livssituation mange ikke forstår
Mange tror fejlagtigt, at demenssygdomme kun rammer ældre. Demens er hyppigst hos ældre, men demens skyldes ikke alder, det skyldes sygdom i hjernen, som også kan ramme yngre og midaldrende. Pårørende er også ofte yngre eller midaldrende ægtefæller/ partnere. Som yngre er der er helt særlige udfordringer, man står overfor – bl.a. træder man ofte ud af arbejdsmarkedet når man får en demensdiagnose, det har konsekvenser for økonomi, hverdagsliv og aktiviteter. Hos mange bliver familielivet med børn eller unge i hjemmet svært. Demenssygdom sætter også markant præg på hele situationen omkring parforhold og samliv.
Seniorliv og ældre med demens
Mange svære omstændigheder
Ældre kan stå med de samme problemstillinger som hos yngre. Det kan dog også være andre svære udfordringer, man står overfor – fx at det seniorliv, man havde set frem til, nu ændres markant. Den ændring af roller og forventninger til hinanden, som man måske har opbygget gennem et langt samliv må nu ændres og tilpasses, og det kan være rigtigt svært. For mange er livet med demens også svært, fordi ens livssituation også præges af andre belastninger – fx andre skavanker eller sygdomme, eller andre svære livsomstændigheder, enten hos personen med demens eller hos den pårørende.
Børn og unge
Behov for særlig opmærksomhed og støtte
Børn og unge der lever i en familie hvor en forælder er syg med en demenssygdom, vil ofte i høj grad være præget af dette. Det er altid min anbefaling, at der er særlig opmærksomhed på om og hvordan barnet/den unge har brug for hjælp og støtte. Jeg rådgiver gerne ift. dette og tilbyder også samtaler med børn og unge.
Når voksne børn, svigerbørn mv. er pårørende
En svær balance – og mange krav
I mange tilfælde er det voksne børn, svigerbørn, eller andre tætte relationer, der er nærmeste pårørende til en person med demens. Eller måske til forældre hvor den ene har en demenssygdom. Dette er ikke en mindre vanskelig pårørendesituation at være i. Der opstår ofte mange dilemmaer ift. at kunne balancere støtte og hjælp med ens øvrige liv, fx arbejde, familieliv og parforhold. For mange er det også svært at finde sig til rette i nye roller ift. at være den der hjælper og tager ansvar, en rolle som forælderen, der nu har en demenssygdom, måske typisk har påtaget sig, og måske har svært ved at erkende. Det kan også være svært at finde balancen og grænser for at give hjælp og støtte, så det ikke går ud over ens egen mentale helbred og trivsel.
Hvad kan du forvente af psykologsamtaler?
Jeg er ekspert i at skræddersy psykologsamtaler til jer, der er berørt af demenssygdom
Jeg tilbyder samtaleforløb til både dig, der lever med en demenssygdom (tidligt stadie), og til ægtefæller/partnere, eller andre pårørende. Par- og familiesamtaler er også mulige.
Når personer med demens har samtaler hos mig får de selvfølgelig den nødvendige støtte til at få udbytte af samtalerne. Fx tilbyder jeg materiale, der støtter hukommelsen for, hvad vi har talt om, samt anden skræddersyet støtte, råd og vejledning. Ved moderat-svær grad af demens er det vanskeligere at tilbyde gode psykologsamtaler til en person med demens (dog er der undtagelser).
Jeg skræddersyr altid mit tilbud ud fra det, du eller I har brug for. Det er vigtigt, at du som berørt eller pårørende oplever, at du bliver mødt og forstået i den situation, du står i, og at du har et rum, hvor du kan tale om alt det, der fylder.
Pga. min baggrund som neuropsykolog har jeg også en stor viden om demenssygdomme, og hvis du har brug for det, kan denne viden bringes ind i samtalen – fx hvordan konkrete symptomer og svære situationer omkring kommunikation, konflikter osv. kan håndteres. Ofte er det også svære temaer som tabu, skyld og sorg, der fylder i samtaler.
Du får støtte for at finde dig selv i den svær livssituation – og få redskaber og ballast til at kunne mestre nuet og livet fremover.
