Stress og hjernen

Stress og hjernen – når presset bliver for stort

Stress er ikke kun noget, vi mærker i kroppen. Det starter i hjernen – og det er her, langvarig stress kan sætte tydelige spor.

Vi forbinder ofte stress med travlhed på jobbet. Men stress kan også opstå, når livet ændrer sig – fx ved sygdom, sorg eller store livskriser. Hjernen reagerer på psykisk pres på samme måde, som den gør på deadlines og lange to-do-lister.

For mennesker med en hjerneskade eller hjernesygdom kan stress være ekstra belastende. Men også for de pårørende, som ofte bærer et stort ansvar og lever med konstant bekymring, kan presset blive overvældende og alvorlige stress-symptomer opstå.

Hvad sker der i hjernen under stress?

Når vi oplever pres, aktiveres hjernens alarmsystem. Amygdala sender signaler til kroppen om at frigive stresshormoner som kortisol og adrenalin. På kort sigt gør det os mere årvågne og handlekraftige. Men hvis presset varer ved, kan stresshormonerne begynde at slide på hjernen. Især hippocampus, som styrer hukommelse og koncentration, er sårbar. Mange, der lever med langvarig stress, oplever derfor glemsomhed, koncentrationsbesvær og en følelse af mentalt ”tåge”.

Når hjernen i forvejen er sårbar

For mennesker med hjerneskade eller hjernesygdom bruger hjernen allerede ekstra kræfter på at holde styr på hverdagen. Stress kan derfor forstærke symptomer som hjernetræthed, hukommelsesvanskeligheder og problemer med at overskue selv små opgaver.

Stress hos pårørende – fx ved hjernesygdom og hjerneskade

For pårørende ser billedet anderledes ud – men belastningen kan være mindst lige så stor. At leve tæt på en, der er syg eller skadet, kan medføre konstant bekymring, praktiske krav og følelsesmæssigt pres. Mange pårørende fortæller, at de selv begynder at mærke stressens tegn: søvnbesvær, tankemylder, irritabilitet eller følelsen af at være på overarbejde hele tiden.

Tegn på at stressen har sat sig

  • Tankemylder og indre uro
  • Søvnbesvær
  • Svært ved at huske eller koncentrere sig
  • Følelse af overvældelse eller håbløshed
  • Kroppens signaler: spændinger, hovedpine, hjertebanken

Hvad kan man hjælpe sin stressede hjerne?

Den gode nyhed er, at stress kan behandles og tilbagefald kan forebygges. Det kan dog tage lang tid. Nogle vigtige skridt kan være:

  • Ro og restitution: Skab plads til pauser og søvn. For en sårbar hjerne er hvile ikke luksus, men en nødvendighed.
  • Struktur i hverdagen: Rutiner og overskuelige planer sparer hjernen for unødvendig energi.
  • Kropslige aktiviteter: Motion, åndedrætsøvelser og afspænding hjælper nervesystemet til at falde til ro.
  • Social støtte: At dele bekymringer med andre mindsker belastningen. Det gælder både for den ramte og for de pårørende.
  • Professionel hjælp: Psykologsamtaler kan være en vigtig støtte til at forstå stressreaktioner, mestre den svære situation som udløser stress og finde nye strategier.

Hos pårørende til en person med hjernesygdom (fx demens) eller hjerneskade, eller andre der er i en meget belastet situation, kan de ting der er nævnt her ovenfor være svære at få tid og ro til. Det kan kræve en helt særlig indsats og fokus, og her er professionel hjælp fra psykolog, eller anden særlig støtte, ofte en god og vigtig hjælp.

Stress er signaler der skal tages alvorligt

Stress er ikke et tegn på svaghed. Det er et signal fra hjernen og kroppen om, at presset har været for stort for længe. Når sygdom, skade eller livskrise rammer, påvirker det både den ramte og de pårørende – og derfor er det vigtigt, at begge parter får støtte og mulighed for at skabe selvomsorg og dermed reducere stress.

 

Fokus på stresshåndtering – selvomsorg – forebyggelse

Som psykolog arbejder jeg med at behandle stress hos klienter i mange forskellige livssituationer.

Det kan være personer med stress udløst af arbejdsrelaterede årsager, livskriser og andre belastninger i privatlivet. Stresshåndtering og selvomsorg er også ofte elementer i mit arbejde med personer der er ramt af sygdom/skade, og er også et særligt fokus i mit arbejde med pårørende til mennesker med hjernesygdom (fx demens) eller hjerneskade.

I samtalerne undersøger vi, hvordan stress viser sig i din hverdag, og vi finder konkrete strategier og værktøjer til stresshåndtering, så du kan komme dig over stress-symptomerne, få fokus på selv-omsorg og forebygge at stress opstår igen.

 

Relateret artikler

Demens – det svære liv som pårørende

Demens – det svære liv som pårørende

Demens - det svære liv som pårørende At være pårørende til et menneske med demens kan være både kærligt og meningsfuldt – men også meget krævende. Mange oplever, at hverdagen gradvist forandres, og at relationen til den man elsker, ændrer karakter. Som pårørende kan...

Hjernerystelse

Hjernerystelse

Når hjernerystelse rammer livet At leve med en hjernerystelse kan være usynligt for omverdenen – men hjernetræthed, kognitive og fysiske symptomer fylder oftest alt. Via samtaler med en neuropsykolog, med ekspertise indenfor området, kan du få den nødvendige støtte,...

Livet med Parkinsons sygdom

Livet med Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en fremadskridende hjernesygdom, som kan ramme både yngre og ældre. Sygdommen kan have store konsekvenser for både berørte og pårørende. Via psykologsamtaler kan du/I fx få støtte til at arbejde med accept, tilpasning og livskvalitet trods sygdom,...

Livet med demens

Livet med demens

Demenssygdomme skyldes fremadskridende hjernesygdom, det kan ramme både yngre og ældre, og har store konsekvenser for både berørte og pårørende. Via psykologsamtaler kan du/I fx få støtte til at arbejde med accept, tilpasning og livskvalitet trods sygdom, få mere...

Når en hjerneskade forandrer livet

Når en hjerneskade forandrer livet

Psykologhjælp til både ramte og pårørende En hjerneskade kan ændre livet på et øjeblik. Den kan opstå efter en ulykke, en blodprop, en hjerneblødning, infektion eller sygdom – og følgerne kan være meget forskellige. Mange har i starten ofte mest fokus på fysiske...