Til fagpersoner og organisationer
Neuropsykologiske undersøgelser og rådgivningsforløb
Som repræsentant for Jobcenter, forsikringsselskab, advokat mv. har du muligheder for at henvise borgere til neuropsykologisk undersøgelse hos mig.
Læs mere om neuropsykologisk undersøgelse her – og kontakt mig gerne for nærmere information og aftale om samarbejdet.
Supervision
Jeg har mange års erfaring med supervision af psykologer med henblik på både autorisation og specialistuddannelse. Jeg tilbyder også supervision til andre faggrupper, fx tværfaglige supervisionsforløb på arbejdspladser.
Supervision kan både foregå i klinikken og på arbejdspladsen.
Kontakt mig for information om forløb og priser
Undervisning, kurser og temadage
Jeg har også mangeårig og bred undervisningserfaring med emner indenfor neuropsykologi, demens og relaterede emner. Jeg skræddersyr mine tilbud til målgruppe og kontekst, og har erfaring fra mange forskellige sammenhænge, både højt specialiseret undervisning af fx psykologer, læger og andre sundhedspersoner, mere brede og sammensatte grupper af fagpersoner og foredrag i fx patientforeninger eller aftenskoler.
Kontakt mig for muligheder og priser.